Produkter
OHD-teknologien (Oxidizing Hydrolytic Destruction) er en proces, som kan omdanne flydende organisk affald, herunder slam fra renseanlæg, medicinal- og fødevareindustrien og gylle fra landbruget m.v. til lugtfrie, nyttige og kommercielt salgbare produkter.
Denne omdannelse foregår gennem en styret og kontrolleret proces uden væsentlige miljø-påvirkninger og uden, at der opstår affald fra processen. Samtidig elimineres de skadevirkninger, som flydende organisk affald i almindelighed påfører miljøet i form af miljøfremmede stoffer og drivhusgasser (CO2 udslip).
Godkendt af Miljøministeriet, Plantedirektoratet og Energiministeriet
OHD-processen og slutprodukterne er godkendt af Miljøministeriet, Plantedirektoratet og Energiministeriet.
BioNorden A/S baserer sin forretningsmodel på OHD teknologi og de produkter, som fremkommer ved anvendelse af OHD teknologi til bæredygtig slutdisponering af flydende organisk affald – herunder:
1. Salg af nøglefærdige OHD anlæg
2. Salg af serviceydelser og rådgivning til OHD anlæg
3. Drift af egne OHD anlæg
4. Salg og formidling af CO2 kvoter
5. Forædling og salg af Humic Substance baserede produkter
Humic Substance
Kunder, som tilbydes køb af den omkostningseffektive OHD teknologi, findes indenfor industrien, rensningsanlæg og agrobranchen, samt leverandører hertil. Desuden kan OHD teknologien fungere som en komplementær teknologi til en række andre teknologier fx biogasanlæg, hvor affaldet fra processen efterfølgende kan behandles et OHD anlæg og omdannes til Humic Substance. Humic Substance videreforædles af BioNorden og samarbejdspartnere til en række forskellige færdige produkter som sælges i ind- og udland gennem BioNorden’s datterselskab Humic A/S.





