Rensningsanlæg
Tidligere blev omtrent halvdelen af dette slam brugt i landbruget, resten blev brændt, deponeret eller brugt til andet formål end gødning. Forsyningsselskaberne oplever i stigende grad, at det er problematisk at afsætte slammet til landmænd, og vælger således i stigende grad at køre slam over grænsen til Tyskland og videre ned i Europa til alternativ anvendelse eller behandling/deponi.
(Klik for at forstørre)
Der mangler i høj grad en bæredygtig metode til slutdisponering af slam fra renseanlæg. De stigende slammængder udgør stadigt stigende miljømæssige og økonomiske problemer for kommunerne landet over. I øjeblikket diskuterer man i branchen generelt at energiudnytte slammet i slamforbrændingsanlæg, men her skal man forstå, at der i praksis ikke er tale om energiudnyttelse, men derimod tilførsel af energi. Slammets energiindhold er ikke tilstrækkelig, hvilket gør det til en dyr og ikke særlig miljøvenlig løsning. Fjernelse af afgift på forbrænding af spildevandsslam har dog bedret økonomien noget, men problemerne forbliver de samme.
Det er her at OHD teknologien kommer ind i billedet. Et OHD anlæg kan simpelt monteres som det sidste trin af den nuværende slamrensningsproces på rensningsanlæggene og omdanne slammet til produkter. På de rensningsanlæg hvor man, allerede i dag, har forgasning af en del af slammet fx i rådnetanke, er det muligt at anvende overskudsgas til procesenergi og dermed sænke de løbende driftsomkostninger. Yderligere er det muligt at spare en del energi på at undlade at tørre slammet så meget, da OHD processen er mest effektiv ved et gennemsnitligt tørstofindhold på ca. 11 %. I praksis reducerer man slammet til et lidt højere tørstofindhold og fortynder efterfølgende med spildevand.
