pic5.png

Spørgsmål og svar

Hvad er OHD? OHD er en forkortelse for Oxidative Hydrolytic Destruction. Det er en videreudvikling af en gammelkendt teknologi, som desværre ikke er slået særligt kraftigt igennem herhjemme. Metoden muliggør omdannelse af flydende organisk affald, herunder slam til en lugtfri substans, der primært består af Humic Substance. Det specielle ved denne metode er, at den er simpel, idet der kun er tale om tryk, temperatur og iltning samt at den type Humic Substance som fremstilles ved OHD udelukkende består af Humic Acid og Fulvic Acid, der begge er vandopløselige og tilgængelige for planter.
Hvor meget affald opstår fra processen? Som udgangspunkt ingenting. Hvis der anvendes slam fra rensningsanlæg vil ca. 80% af det som kommer ud på den anden side af anlægget være Humic Substance. Den resterende mængde hvori tungmetallerne er immobiliseret, kan klassificeres som jord i klasse 2 og kan anvendes til forskellige formål, fx erstatte jomfruelige materialer ved bærelag under infrastruktur, til opfyld i forbindelse med udbygning af havne, som tilslag til beton og asfalt. Der er ingen emissioner fra processen og de færdige produkter er lugtfrie.
Hvad er Humic Substance? Humic Substance forekommer naturligt i jorden, og opstår som konsekvens af nedbrydning af organisk materiale (dyr, planter og mennesker). Populært kan man sige, at Humic Substance er en del af den humus, som findes i jorden og humus + ler + kalk + regnorme = muldjord. I naturen kan det tage op til millioner af år at danne Humic Substance, fx, i form af Leonardit. Den samme proces kan klares på 2 – 3 timer på et af BioNorden’s OHD anlæg. Det Humic Substance som produceres på et OHD anlæg, har noget bedre egenskaber end det meste naturligt forekommende Humic Substance.
Hvad er anvendelsesområderne for Humic Substance? Humic Substance anvendes i dag til en række forskellige formål. Nedenstående er angivet nogle af de væsentligste anvendelsesområder, hvor anvendelse i agro- og miljøbranchen er suverænt størst:
  • som middel til jordforbedring,
  • gødningsaccelerator for at spare på den mineralske gødning og sænke udvaskning af kvælstof
  • planteoptimering
  • jordrensning, immobiliserer de fleste tungmetaller undtaget bly som antikorrosionsmiddel til træ og stål
  • til bio-filtre i industrien, da de molekylære forbindelser i Humic Substance er væsentligt mere reaktive end aktivt kul iblandes foder, for at øge dyrs immunforsvar til medicin
Hvad er jeres forretningside? BioNorden baserer sin forretningsmodel på Oxidative Hydrolytic Destruction teknologien og de produkter, som fremkommer ved anvendelse af OHD teknologi i forbindelse med bæredygtig slutdisponering af flydende organisk affald – herunder:
  • Salg af nøglefærdige OHD anlæg
  • Salg af serviceydelser og rådgivning på OHD anlæg
  • Drift af egne OHD anlæg
  • Forædling og salg af HS baserede produkter og sediment
  • Salg og formidling af CO2 kvoter. BioNorden modtager vederlagsfrit Humic    Substance, sediment og CO2 kvoter fra anlægsejer og afsætter produkterne efterfølgende.
Hvem er kunderne?
  • I de tilfælde, hvor vi optræder som anlægsejer er kunderne typisk renseanlæg og industrien som har behov for at sikre miljørigtig bortskaffelse af slam.
  • Der er tilfælde hvor kunder selv ønsker at investere i teknologien. Det handler primært om forsyningsselskaber og private rensningsanlæg, industrien og i enkelte tilfælde agrobranchen. Man kunne også forestille sig, at det var leverandører til førnævnte som ønskede at kontrollere en større del af værdikæden, fx slamtransportører.
  • På produktsiden er kunderne i den simple version når det handler om at aftage direkte fra OHD anlægget typisk agrobranchen til jordbrugsformål. Endvidere vil virksomheder der i dag foretager jordrensning finde det interessant, da Humic Substance kan rense jorden i stort set samme omfang som miljøfremmede og giftige produkter som fx EDTA.
Er de færdige produkter dyre? Landmændene vil spare penge i forhold til de nuværende løsninger. Dette gør de i og med at deres forbrug af mineralsk gødning kan reduceres med helt op til 40 % samtidigt med at ydelsen bevares eller stiger. Det skyldes at Humic Substance reducerer udvaskning af kvælstof. Samtidigt kan der spares væsentlige mængder pesticider og kunstig vanding. I forbindelse med jordrensning er det vel ca. samme pris, men Humic Substance løsningen er at foretrække, da løsningen er miljøneutral og væsentlig mindre giftig end eksisterende jordrensningsmetoder.
Hvor har BioNorden tænkt sig at opføre det første anlæg? Det første OHD anlæg er vort eget, og det planlægges at opstille anlægget på Miljøcenter Syd i Nakskov i løbet af 2011.
Hvis det er så god en ide, hvorfor har det så været nødvendigt at søge om tilskud? Det finansielle klima er meget svært for denne type af projekter. Når et projekt som dette skal konkurrere med andre gode projekter om de begrænsede midler som er til rådighed, er det vigtigt at kunne demonstrere at der er offentlige organer som tror på ideen. Dette er en slags blåstempling af projektet overfor mulige interessenter. Støtten giver simpelthen en helt anden tilgang til investorer, når man ikke kommer med tomme hænder.
Hvorfor har projektet været så længe undervejs? Jeg selv har været involveret i projektet i ca. et år. Baseret på de oplevelser, som jeg personligt har haft, tror jeg, at der har været to væsentlige årsager til, at det ikke er lykkedes at komme i gang tidligere. Den første er, at de kommercielle elementer simpelthen ikke har været godt nok bearbejdet, da man mere har anskuet projektet fra en miljøvinkel og teknikvinkel. Nyttevirkningen burde have været synliggjort og dokumenterer ud fra en kundevinkel. Den anden væsentlige årsag er, at man ikke har haft et produkt at vise frem, men blot en god og veldokumenteret ide. Interessenter (banker, kunder, samarbejdspartnere, investorer) ønsker stor sikkerhed for ideens bæredygtighed, før de investerer tid og penge i denne type projekter.
Hvad er nyhedsværdien i jeres produkt? Projektet har en meget høj nyhedsværdi idet den patenterede Oxidative Hydrolytic Destruction (OHD) teknologi omdanner organisk affald fra rensningsanlæg, landbruget og fra industrien til et ikke lugtende og ikke forurenende produkt - der kan forædles til Humic Substances af en meget høj kvalitet - produktet har meget større bioaktivitet end tilsvarende markedsførte produkter på basis af Leonardit. Fosfat kommer tilbage i kredsløbet i en for planterne optagelig form. Teknologien har ingen negative miljøpåvirkninger.
Hvad koster et anlæg? Alle OHD anlæg er grundlæggende ens, mens periferi udstyret kan variere afhængig af kundens behov. Der er fx mulighed for, at tilkøbe udstyr, så anlægget fremstår fuldt automatiseret, og det ikke er nødvendigt at køre produkter til og fra i weekender. Alle anlæg har som udgangspunkt samme kapacitet – ca. 20.000 m3 om året og opererer med ca. 6. batch i døgnet a. 10 m3. Kundernes forudsætninger og rammer er meget forskellige, så det er svært at give en generel pris. BioNorden kan dog oplyse, at et OHD anlæg ofte er tjent ind på under 5 år målt op mod eksisterende løsninger, og da levetiden forventes til ca. 20 år, vil det være en rigtig fin forretning for de fleste. Selve anlægget kræver ikke ret meget plads og vil ofte kunne passes ind i kundernes eksisterende rammer.
Er det dyrt at levere slam ind til et af jeres OHD anlæg? Det er billigere eller koster det samme som nuværende løsning, men ofte vil man kunne spare penge på transporten, da anlæggene er placeret lokalt. Det er meget værd for kunderne, at de bortskaffer slammet på en bæredygtig måde, men selvfølgelig er ingen kunder interesseret i at betale mere end, de gør i dag.
Er det ikke kompliceret at operere et OHD anlæg? Et OHD anlæg enormt driftssikker og kan opereres af alle uden anden forudsætning end en ganske kort træningsperiode. Anlægget er opbygget af komponenter som kan købes i handlen hos de fleste grossister, hvilket gør det problemfrit at reparere og vedligeholde. Selve reaktoren, software som styrer processen og enkelte andre komponenter er specielt fremstillet.

Prisen på CO2 kvoter:

Under udarbejdelse

Under udarbejdelse