pic2.png

Humic Substance

Ca. 80 % eller mere af det flydende organiske affald, som tilføres et OHD anlæg, bliver omdannet til Humic Substance, som efterfølgende kan inkluderes i en endeløs strøm af produkter til forskellige formål. Humic Substance forekommer naturligt i jorden, og opstår som konsekvens af nedbrydning af organisk materiale (dyr, planter og mennesker).

Populært kan man sige, at Humic Substance er en del af den humus, som findes i jorden og humus + ler + kalk + regnorme = muldjord. I naturen kan det tage op til millioner af år at danne Humic Substance, fx, i form af Leonardit. Den samme proces kan klares på 2 – 3 timer på et af BioNorden’s OHD anlæg. Det Humic Substance som produceres på et OHD anlæg, har noget bedre egenskaber end det meste naturligt forekommende Humic Substance. Naturens nedbrydning af organisk materiale er illustreret nedenstående.

Som det fremgår af modellen, består Humic Substance af henholdsvis Humic Acid og Fulvic Acid, men indeholder derforuden en række mikro næringsstoffer, som blandt andet stimulerer planters vækst.

Den Humic Substance, som BioNorden fremstiller, består kun af fulvic og humic syrer, der udgør den opløselige og biologisk aktive del af humus, og som vækster og mikroorganismer i jorden har stor gavn af.

Kompositionen af Humic Substance er amorfe, brunsorte, højmolekulære polymere forbindelser. Kvælstof forefindes i humic substances som aminer, amider, peptider, iminer og azo-grupper. Udtrykket Humic Substance dækker således over en række højmolekulære, komplekse forbindelser, der alle er organiske.

Anvendelse af Humic Substance

I den simple model anvendes Humic Substance direkte fra BioNorden’s OHD anlæg. Det køres enten ud på jorden og anvendes som et jordforbedringsmiddel (og gødningsaccelerator) eller fortyndes og anvendes til foliar applikation indenfor agrobranchen. I den udvidede form forædles produktet yderligere og reduceres efterfølgende med henblik på transport over længere afstande og designes til at indgå i andre forbindelser.

Humic Substance anvendes i dag til en række forskellige formål. Nedenstående er angivet nogle af de væsentligste anvendelsesområder, hvor anvendelse i agro- og miljøbranchen er suverænt størst:

  • som middel til jordforbedring,
  • gødningsaccelerator for at spare på den mineralske gødning og sænke udvaskning af kvælstof
  • planteoptimering
  • jordrensning, immobiliserer de fleste tungmetaller undtaget bly
  • som antikorrosionsmiddel til træ og stål
  • til bio-filtre i industrien, da de molekylære forbindelser i Humic Substance er væsentligt mere reaktive end aktivt kul
  • iblandes foder, for at øge dyrs immunforsvar
  • til medicin

Naturlig lugtfri

BioNorden’s Humic Substance er lugtfri (dufter svagt af muldjord) og ganske uskadeligt at arbejde med.

Jordforbedring

BioNorden’s Humic Substance er ikke en egentlig gødning – men et bio-katalysator og bio-stimulerings produkt, der sikrer en bedre optagelse af næringsstoffer i planter og afgrøder. Det øger jordkvaliteten og forbedrer jordstrukturen på grund af det høje indhold af bio-aktive stoffer. Jorden bliver nemmere at arbejde med og holder bedre på vandet, hvorfor kunstig vanding kan reduceres selv i tørre perioder.

Reduceret udvaskning

Samtidig sikrer produktet en binding og deponering af næringsstofferne, nitrogen, fosfat, kalium, metaller og lign., hvilket også betyder en meget væsentlig reduktion af udvaskning af skadelige stoffer, herunder kvælstof og pesticider. Den reducerede udvaskning og den øgede bio-aktivitet medfører, at den mineralske og animalske (gylle) gødning, som bringes ud på jordbrug, kommer afgrøderne til gode. Derfor kan mængderne af gødning og pesticider reduceres ganske væsentligt.

God økonomi

Humic Substance anvendes til såvel jordforbedring – som bladgødskning. Humic Substance er langtidsvirkende, specielt når den tilføres jorden, til gengæld tager det lidt tid at opbygge depoterne, hvorfor effekten vil vokse over tid. Effekten er normalt størst efter et års tid, og virker aktivt i helt op til 5 år, afhængig af aktuel jordkvalitet og struktur. Det vil i de fleste tilfælde være muligt at reducere anvendelse af mineralsk gødning med helt op til 40 %, og samtidigt opnå samme eller større udbytte pr. arealenhed. Hvor hurtigere effekt er ønsket, er der mulighed for foliar applikation (bladgødskning), hvor Humic Substance sprøjtes på afgrøderne med marksprøjte ad flere omgange i vækstperioden og optages øjeblikkeligt gennem løvet. Foliar applikation er mere tidskrævende, men kræver til gengæld væsentlig færre mængder Humic Substance.

 

Større udbytte

Humic Substance stimulerer afgrødernes vækst (biomasse produktionen) ved at accelerere planternes celledeling og forøge hastighed på dannelse af rod-systemer. Samtidig bliver planternes immunforsvar forbedret, og fotosyntese i afgrøderne forbedres. Der henvises til afsnittet Downloads, hvor der er gengivet en række forsøg, som belyser udbytteforøgelsen yderligere.

Sundere fødevarer

Humic Substance forbedrer afgrødernes immunforsvar, hvorfor det ofte vil være muligt at spare på mængderne af sprøjtegifte.

Udover de udbyttemæssige fordele skal det også understreges, at der er kvalitetsmæssige fordele. Humic Substance øger protein, vitamin og mineral indholdet i afgrøder, grøntsager, frugt etc. For f.eks. kartofler betyder den kontrollerede optagelse af N en bedre kvalitet, længere holdbarhed og reducerede tilfælde af "sygdomme". Frugt får desuden øget holdbarhed og ser visuelt pænere ud i disken.

Måske er det ikke nødvendigt at anvende GMO (genmodificerede produkter), hvis man blot anvender det naturligt forekommende Humic Substance i stedet. Man må konstatere, at de udbytter, som foreligger for genmodificeret majs, sagtens kan produceres med anvendelse af Humic Substance på ganske almindelig majs, også hvad angår reduceret behov for mineralsk gødskning og mindre vanding i vækstperioden.

Andre anvendelsesmuligheder:

Der forskes i øjeblikket på at anvende Humic Substance som additiv til mazut (skibsbrændstof) idet tilførsel af Humic Substance muliggør blanding af olie og vand. Målsætning er at sænke svovludledning og opnå bedre brændstoføkonomi.

Prisen på CO2 kvoter:

Under udarbejdelse

Under udarbejdelse