Agro
Agrobranchen – typisk hvor der er overskud af gylle, som meget nemt lader sig omdanne til en meget høj kvalitet af Humic Substance.

Der findes ikke opdaterede tal, men mængden af gylle fra svin og kvæg udgjorde i 2003 ca. 219 millioner tons, og fra mink udgjorde mængderne ca. 7,2 millioner ton. Det er ikke blevet mindre siden da. Der findes i dag mere gylle, end der må spredes ud på agrene, og der er stigende krav til agroindustrien omkring udledning af kvælstof. Samtidig er der voksende modstand fra byen omkring uddunstninger fra udbringning af gylle til jordbrug.
En mindre del af den gylle, som produceres i Danmark, energiudnyttes i dag i biogasanlæg.

Antallet af biogasanlæg er stigende, og det er et område, som Energiministeriet ønsker at satse på i de kommende år. Affaldet fra produktion af biogas kan fint anvendes til fremstilling af Humic Substance på et OHD anlæg. Dermed opnår man et lugtfrit produkt, som efterfølgende kan anvendes som gødningsaccelerator/jordforbedringsmiddel ved udbringning på marker enten ved tilførsel direkte til jorden eller ved foliar applikation. Der er ingen emissioner af drivhusgasser (metan mv.) fra Humic Substance, og micro-næringsstofferne i produktet øger optagelse af kvælstof i planterne og det danner et lag i jorden, som hindrer udvaskning af kvælstof. Dermed kan jordbrugeren sænke tilførsel af NPK til gavn for økonomi og miljø.





